“Min følelse af ensomhed startede for mange år siden, allerede i mine skoleår, hvor mobning og andre udfordringer lagde grundstenen. Min ensomhedsfølelse blev markant værre, da jeg omkring 2009 begyndte at opleve alvorlige helbredsproblemer. Mit helbred forværredes drastisk, hvilket førte til en række fald og en mangfoldighed af symptomer. Lægerne undersøgte mig for diverse neurologiske tilstande, herunder sklerose og CADASIL, blandt andre. Dette resulterede i, at mange af mine bekendte langsomt trak sig tilbage, og mine telefonopkald blev færre og færre.

Nedturen fortsatte, og jeg sank dybere ned i et mørkt hul fyldt med depression og angst. I mellemtiden eksperimenterede jeg med forskellige nye mediciner og mødtes med utallige specialister. Jeg gennemgik adskillige medicinske undersøgelser i håbet om at finde en diagnose. Men ensomheden blev ved med at gnave, og søvnløsheden tog til. Smerterne blev værre, og livet syntes håbløst. Ovenikøbet var der min PTSD, der ulmede i baggrunden og til sidst førte til to selvmordsforsøg.

Selvom jeg har svært ved at huske detaljerne fra denne periode, taler min medicinske journal sit tydelige sprog, og den blev kun tykkere som årene gik. Alligevel fandt jeg et vendepunkt omkring 2016-2017, da jeg blev del af et online fællesskab. Jeg begyndte at kommunikere med andre fans af Final Fantasy, hvilket førte til, at jeg rejste til en koncert i London. Dette blev starten på flere nye venskaber, og jeg blev introduceret til en convention ved navn KupoCon.

Mit liv havde nået sit absolutte lavpunkt, men disse mennesker var der for mig og hjalp mig op igen. KupoCon blev på mange måder min redning og gav mig en ny familie, der accepterer og elsker mig præcis som jeg er. At rejse og opleve denne form for fællesskab gav mig mit liv tilbage.”

― Juliana, 35 år og fra Odense